Når vi er i haven, danser hun lystigt rundt om flagstangen, der agerer juletræ, og synger "Glade jul, glaade jul, glaaaade jul..." Tænk sig at have et barn, der glæder sig så meget. Nu håber jeg virkelig, julen lever op til hendes forventninger.
Hendes store passion for julen har hun fra moderen, men ikke mindst fra flere måneders hygge med Bamses julerejse og Cirkeline - måske skulle vi have rationeret lidt på disse hyggestunder, men der er nu noget sødt over barnet, der står og rykker i gardinsnoret, imens hun forventningsfuldt siger: "Kom sne, kom gaver - til MIG!"
Uha, kan mærke, hun slet ikke er den eneste, der glæder sig... - hvornår mon, det er for tideligt at hente det juletræ ;)