Jeg er til traditioner, mange traditioner og (næsten) alle traditioner... Så her til aften har den stået på bagning - og en liflig duft af kardemomme spreder sig i nabolaget, for bager med døre og vinduer åbne, skal have mest muligt ud af disse lune aftner. Jeg har nemlig netop hørt til min store fortrydelse - at kulden kommer over landet igen (lad os nu se, hvor galt det kommer til at gå...).
Opskriften har jeg fået af min far, som han benyttede, da han var hovmester og sejlede for J. Laurtizen. Så trods jeg i opskriften har husket mig selv på, at en halv portion er nok, står jeg nu med hveder til at bespise en hel besætning ombord på Balkan Reefer.
Opskriften er så nem, så nem - og formentlig ikke så forskellig fra alle andre - men god det er den med garanti!
40 store hveder:
½ l. mælk
½ l. vand
125g gær
150g sukker
150g marg.
10g. salt
2 æg
kardemomme
Bland det hele sammen og put mel i efter behov...
Husk at sætte bollerne tæt sammen, de skal helst vokse sammen, så de siden kan brækkes fra hinanden.
Dejen skal hæve to gange - i min fars oprindelige opskrift skal de, bollerne, når de er formet hæve på plade over en gryde med kogende vand. Jeg snyder, stiller ovnen på 50 grader, og lader dem hæve der.
Bages ved 200 grader til de er gyldne.
Uhm de ser gode ud Christina:-) Jeg elsker varme hveder:-)
SvarSletTak for opskriften...:-)
Selv tak, det var vist min tur til at donere. Vi har netop tyvstartet... (læs spist lun bolle med rabarberkompot - der er stivnet mere end jeg umiddelbart troede, men lækkert).
Slet