tirsdag den 28. august 2012

Glaaaade jul...


"Mor, vi skal også have juletræ ik?"  Sådan lyder det jævnligt fra Spralbassen...

Når vi er i haven, danser  hun lystigt rundt om flagstangen, der agerer juletræ, og synger "Glade jul, glaade jul, glaaaade jul..." Tænk sig at have et barn, der glæder sig så meget. Nu håber jeg virkelig, julen lever op til hendes forventninger.

Hendes store passion for julen har hun fra moderen, men ikke mindst fra flere måneders hygge med Bamses julerejse og Cirkeline - måske skulle vi have rationeret lidt på disse hyggestunder, men der er nu noget sødt over barnet, der står og rykker i gardinsnoret, imens hun forventningsfuldt siger: "Kom sne, kom gaver - til MIG!"

Uha, kan mærke, hun slet ikke er den eneste, der glæder sig... - hvornår mon, det er for tideligt at hente det juletræ ;)


4 kommentarer:

  1. Her elsker vi også jul. Vi har købt et plastic-juletræ til vores søn. Det bliver sat op omkring 1. december og så står det ellers fint pyntet med lys på hans værelse indtil efter nytår:-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er så skønt, når børnene lever sig så meget ind i det... Her forsøger jeg at genindføre den gamle tradition om Hellig tre konger - men kan vist rolig sige, at den er manden i huset ikke med på :)

      Slet
  2. Hvornår er Hellig tre konger Christina? Vores jul starter i midten af oktober og vi pynter hvis jeg synes vi (læs: jeg ) kan tillade os det i november.
    Anders lille plastikjuletræ kommer frem når vi synes...om det så er oktober eller november:-)
    Hey var der ikke noget med vi skulle bytte småkager i år?

    SvarSlet
    Svar
    1. Hellig tre konger er 6. januar... Men da plejer træet allerede at være sat ud (uanset, hvor meget jeg holder af julen, er der nu også noget rart ved at få hjemmet tilbage i januar).

      Jeg er helt med på småkagebytning... Og en tur til Århus - inden jul... Inden alt for længe - måske i efterårsferien?

      Slet

Tak, fordi du gav dig tid til at kommentere på mit indlæg - det sætter jeg pris på.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...