Viser opslag med etiketten Gaver. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Gaver. Vis alle opslag

torsdag den 17. oktober 2013

What to do?



Jeg arbejder lige nu som 'julemandens lille hjælper' og laver ærteposer til både mindste- og størstebarnet... Til lillebror går det bare der ud af... (Krøyerkugler, bamsefyld, bjælder og cellofan) til storesøsteren ikke helt så let. Planen er at lave poser med alfabetet på store bogstaver på den ene side og små på den anden, men... jeg vil gerne have fyld, der kan vaskes, men stadig med tyngde i?! What to do? Jeg overvejer perler (ala Hama, bare den billigere variant fra IKEA), gode foreslag modtages gerne.

søndag den 16. december 2012

Fra Klabautermanden

Vi har hygget... sådan rigtig hygget de sidste par uger med gran, julepynt og snolder! Så meget, at det ikke er blevet til et eneste indlæg! Så hermed lidt julestemning fra vores lille hjem.


Julestrømpen lavede jeg til Alberte, da jeg var hjemme på barsel - materialerne er købt på nettet fra USA. Det tog så lang tid at få den færdig, at det var godt, der gik flere måneder, inden jeg skulle se på den igen :) Men nu er jeg ret stolt af resultatet, og dagligt benyttes den af julemanden - der her i hjemmet er den glade giver.


For et par år siden var en rigtig nær ven udstationeret for FN i Golanhøjderne og medbragte denne fine udskæring med hjem fra et besøg i Betlehem (eller var det Jerusalem) - uanset sætter jeg stor pris på den. Nu gør vi os parart til at sende ham afsted igen - denne gang til Afghanistan, mit hjerte hamrer afsted, og jeg har ondt i maven, men han gør verden et bedre sted - det er jeg nødt til at tro på!


Muse-trappen, sådan i bogstavligset forstand, har jeg fået af Karina - sådanne mus er velkommen her hos os... ellers skal alle former for kravl af den art vogte sig.



Sidste juleminde er det ældste - da jeg var barn sejlede min far for rederiet J.Lauritzen. To gange var jeg afsted med ham og min mor, første gang til Mellemamerika anden gang til Mellemøsten under golfkrigen. Fra tiden husker jeg kun brudstykker, som hvor vi sad i messen og spiste, i hvilket skab sodavandene stod og så historien om klabautermanden! Kim, der var første styrmand (tror jeg), og min første store forelskelse :) fortalte historien om klabautermanden: På Broen i skabet længst til venstre, der holder han til, skibets julemand eller nisse om man vil - ingen har nogen sinde set ham, men han vover sig ud søndag formiddag kl. 10, når alle er til gudstjeneste...

En dag lå dette julehjerte flettet af søkort, farvelagt med tuds og fyldt med slik til mig: "Glædelig jul  - Fra Klabautermanden..."

tirsdag den 10. juli 2012

Vimpler...



Så er første lille dreng ankommet - og første barselsgave færdig lavet... 
Faktisk er alle tre vimpler (jep to små mere her i sensommeren) mere eller mindre færdige. Den sidste månede har jeg hæklet 80 af disse små trekanter, så i aften har jeg ladet hæklenåen ligge og istedet  lavet 6 glas jordbærmarmelade.


Opskriften er jeg spændt på, da den oprindelige er blevet væk, skal lige have fat i min tante inden jordbærhøsten næste år... men mon ikke denne også smager af jordbærmarmelade?



fredag den 15. juni 2012

Der er ingen bånd, der binder mig...

Horsens har fået en ny fantastisk butik - en af de rigtig skæve! Sådan i bogstavligste forstand, hvor stolene hænger på væggene... Uden for på gaden står et træskilt med navnet Scout skrevet med tape! Beth Justesen - har udover en masse spændende udenlandsk design også lokalt -  Karina Bækkelunds fantastiske sprællekaniner m.m.


I den lille kælderbutik fandt jeg aftenens værtindegave, og indpakningen er næsten lige så fantastisk som indholdet - måske jeg beholder dem for bare at have dem stående sådan her...



onsdag den 6. juni 2012

Barselsgave
























Mine intentioner, da Alberte blev født, var mange. Hun skulle ikke være en lille lyserød candyfloss... men forretningerne og producenterne af babytøj var ikke enige med mig! Nu er hun 2½ og jeg forsøger desperart at indføre kønsneutralt tøj, men det er umuligt (især, fordi faderen synes, piger nu engang hænger sammen med noget lyserødt og lilla), og fordi forretningerne stadig mener, hun skal puttes i pasteller gerne iført Hello Kitty. Men vores lille tøs er nu bare mere til Cars. Bumle og Mc Queen udfører dagligt de vildeste redningsaktioner her i hjemmet... så sidst købte vi bluser i H&M's drenge afdeling.

Så da to små drenge har meldt deres ankomst her til sommer... kunne jeg ikke stå for disse farver - der på ingen måde er kønsneutrale...

Gad vide om forældre til små drenge er lige så frustreret?



Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...