Viser opslag med etiketten Børneværelse. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Børneværelse. Vis alle opslag
onsdag den 26. juni 2013
Tålmodighed
Jeg ved det... Det var i går, jeg lavede indlægget om sengeranden til lillebror, og i går jeg skrev om tålmodigheden, det kommer til at kræve fra min side at få den færdig!
Det er i dag tvivlen allerede melder sig... At klippe og 'klistre' er sådan set meget nemt at gå til, men bliver næsten allerede nu frustreret over tanken om, at det hele skal sys.... Men ud over det er jeg nu meget godt tilfreds med motiver og farver.
tirsdag den 25. juni 2013
Til lillebror
Der er nu ikke længe til lillebror melder sin ankomst - forhåbentlig... Jeg havde ellers besluttet mig for ikke selv at sy en sengerand denne gang, men så var det jo, jeg så
denne her, slet ikke til at stå for.Motiverne har min søde veninde, Karina, lavet... Så nu er det bare med at komme igang og håbe tålmodigheden holder helt til enden!
søndag den 29. juli 2012
Hæklede tebreve - DIY
Vores datter fik i 1 års fødselsdagsgave et IKEA køkken - men et køkken uden mad er ikke meget værd. Derfor fandt jeg hæklenålen frem og har nu de sidste par år hæklet gulerødder, spejlæg, tebreve, ostemadder m.m. Det har været en stor succes for både mor og datter...
Men opskrifterne var svære at finde... så langt det meste er homemade :)
Jeg forsøger med en DIY, hvis andre har lyst til at prøve. Hvis I benytter opskriften, henvis da gerne hertil :)
Opskrift
Nål: nr. 3
Fyld: fiberfyld
Garn: Bomuldsrester :)
Tepose:
1. omg.: Start med 8 lm
2. omg.: Vend 7 fm tilbage afslut med 1 lm
3. - ? omg.: Fortsæt som ovenfor til stykket måler 9 cm
Mærkat:
1. omg.: Start med 5 lm
2. og 4. omg.: Vend 4 fm tilbage afslut med 1 lm
Fold stykket og sy det sammen i den ene side og toppen...
Sy på tværs ca. 1/3 fra toppen.
Put fyld i og sy siden sammen.
Træk garnet gennem teposen og hækl 14 lm.
Hækl 1 fm gennem mærkatet vend og hækl km tilbage ad snoren.
Vupti tebreve med skovbær og mynte :)
Etiketter:
Børneværelse,
DIY,
Hjemmegjort,
Hækling,
Legemad
tirsdag den 10. juli 2012
Vimpler...
Så er første lille dreng ankommet - og første barselsgave færdig lavet...
Faktisk er alle tre vimpler (jep to små mere her i sensommeren) mere eller mindre færdige. Den sidste månede har jeg hæklet 80 af disse små trekanter, så i aften har jeg ladet hæklenåen ligge og istedet lavet 6 glas jordbærmarmelade.
Opskriften er jeg spændt på, da den oprindelige er blevet væk, skal lige have fat i min tante inden jordbærhøsten næste år... men mon ikke denne også smager af jordbærmarmelade?
Etiketter:
Børneværelse,
Gaver,
Hjemmegjort,
Hækling,
Mad
onsdag den 30. maj 2012
Jeg ønsker mig...
![]() |
| Billedet er lånt fra www.ethjem.dk |
...en halvhøj seng til lillepigen - der jo bare slet ikke er helt så lille endda og nu er ved at vokse ud af sin tremmeseng. Måske er det bare mig, der har svært ved at forstå, at omsorgsdagene i år skal benyttes til indkøring i børnehaven (dog heldigvis først til oktober).
Men nu var det jo dette pragteksemplar af en seng, det skulle handle om - skøn, skøn og med plads til leg under (når nu værelset ikke er det største af slagsen). Men prisen... den er formentlig alle pengene værd - men dyr.
"Så kære Julemand, lottokupon, skrabelod... jeg ønsker mig, kun tænke mig, vil gerne ha'..."
onsdag den 14. marts 2012
Et grønt kompromis
For lang tid siden faldt jeg for disse børnestole - men hos en af Bertes dagplejesøstre... Hvor heldig kan man så være, at jeg til årets (2011) første julemarked fandt tre af slagsen! Men nu er jeg jo en af den slags typer, der så tænker, har hun brug for dem, er der plads til dem, hvad synes manden... Så jeg gik fra julemarkedet med en skøn lille hjerte-udstiksform (der et bare så typisk mig).
Julen blev efterfølgende brugt til at overveje ovenstående spørgsmål og i bedste Sherlock Holmes stil at finde dem igen. I forhold til spørgsmålene, havde jeg besluttet mig for følgende: Har hun brug for dem - et behov kan skabes... Er der plads til dem - Hun er vist også ved at være for stor til noget af det her legetøj (reelt nok) Hvad synes manden - Han har ikke set dem, derfor har han ikke en holdning :)
Men det havde han, en holdning altså. Han synes, de var forfærdelige - så vi lavede et grønt kompromis og bøgestolene blev malet. Så nu er alle glade - ikke mindst Berte.
lørdag den 11. februar 2012
Vinterens hækleprojekt
I følge vejrudsigten kan endnu et projekt vist blive vinget af, inden foråret indtræder. Jeg var i går i en helt vidunderlige lille forretning Yarn freak, hvor man udover at kunne købe garn til alt, hvad man kan tænke sig - også får den mest fantastiske service, imødekommede og yderst hjælpsom.
Jeg endte med at købe den hidtil største hæklenål, jeg endnu har ejet samt fire ruller HOOOKED Zpagetti, der gerne med tiden skulle blive til et tæppe (til gulvet).
Abonner på:
Opslag (Atom)
