Viser opslag med etiketten Traditioner. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Traditioner. Vis alle opslag

tirsdag den 2. april 2013

Gækkeblomster


Gækkeblomster sådan kalder Alberte dem, vintergækkerne - ja hvorfor ikke (?)

Sirligt klippet og tegnet har hun sendt gækkebreve i år - til Elias fra børnehaven, til onkel Lars og til Rasmus i Afghanistan... At holde det for sig selv var straks en anden sag. Det var vist kun onkel Lars, der fik en lille hentydning "Vi har klippet gækkebrev og puttet i din postkasse!" Fik hun stille visket "... det er en overraskelse!".

lørdag den 4. august 2012

En skøn dag...

I dag har bare været en skøn dag... traditionen tro holder vi fætter/kusinefest (inkl. mostre, onkler og børn) den første weekend i august - i år hos os! 

Vi overrender ikke hinanden de resterende 364 dage om året - så i dag er bare så... dejlig.  Masser af mad (da jeg tilsyneladende er overraskende dårlig til at disponere indkøb og kokkerering til 21...), børn der bare leger og leger og leger, og pandekagebagning i eftermiddagens eneste byge!


tirsdag den 5. juni 2012

Grundlovsdag

Her fejrer vi grundlovsdag - med flaget helt til tops. Jeg er født og opvokset i en lille by, hvor folk flagede på alle flagdagene - jeg elskede det. Så den tradition forsøger jeg at videreføre, efter vi selv har fået hus, have og flagstang. Men synes, det kan være lidt ensomt, for det er tilsyneladende ikke en tradition her... Men glæden var stor, da 7 huse på vores lille vej i dag havde hejst Dannebrog... (fuldstændig uvidende om, om der skulle have været en rundfødselsdag at fejre istedet, men jeg håber :) )
Det viste sig desværre, der også var et guldbryllup at fejre - så tillykke til dem i nr. 8.

Helt ærligt, synes jeg ikke, det er svært at hejse flaget helt til tops, anderledes er det, når det skal på halv (9. april og langfredag)... og der ikke er andre, der gør det!

Men her er et glimt at vores grundlovsdag anno 2012.

Der skulle have været et rigtig fint billede af alle flagene her fra vejen, men viserne har passeret 20.00 - jeg beklager...

Chokoladeboller
Farsdags gave - med påskrevet kort...


Albertes kunst

Gymnastik - hele dagen i nattøj.


Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...