Viser opslag med etiketten Familie. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Familie. Vis alle opslag

søndag den 25. august 2013

Ferie i Børnely








 
 
Netop hjemvendt efter en skønne ferie i mine forældres sommerhus på Mols - der findes intet bedre steder at tilbringe sin ferie!
 
Det fine træskilt er fra mine bedsteforældres hjem v. Århus - og hvor passer det fint til sit nye hjem...
 
Vi brugte tiden på at kaste sten i vandet, bygge sandslotte selvfølgelig med den obligatoriske vandgrav, jagte mejetærskere, plukke brombær (der nu er omdannet til 3 fine glas marmelade) og lege... bare lege alle de lege en 3 årig nu kan finde på, og det er ikke så lidt endda :)
 
Og heldige var vi, da vi besøgte noget familie, der netop i samme stund var ved at køre halm ind, så dagen blev beriget med en traktortur! I morgen venter hverdagen igen for mand og barn - mor her har stadig barsel og glæder sig til besøg af en kollega...

søndag den 28. juli 2013

Sommeren 2013

Sommeren 2013 - startede med at lillebror kom til verden!

Theo, eller Thero, som Alberte kalder ham - ja de bogstaver kan volde lidt problemer :)
Så er nu mor til 2 en lille lækkermås og en stolt stor storesøster! 

I morgen venter børnehaven igen og lillebror skal vises frem... Sammen med de andre ferieminder!






lørdag den 26. januar 2013

Lørdag, når lørdag er bedst

"Vi holder fri i dag..."

Vi er gode til at hygge, sådan rigtig gode til at hygge! Med dynen i sofaen, moslen i sengen, gemmeleg og spil. Men med hygge forbindes allerede i en alder af tre år - mad eller i hvert fald det, der ligner :)


Julegaven på mit arbejde var en fuglekasse indeholdende, chokolade, karameller og glaspynt - men da ingen af os er til rigtig mørk chokolade, tryllede vi det om til varm chokolade. Fuglekassen er forlængst omdannet til en støvleknægt - for sådan en var Berte-pigen nødt til at eje, hvordan skal man ellers kunne få sine støvler af!


Boller bare fordi...


...og så forsøgte vi at introducere muslinger for tøsen - ikke nogen sønderlig stor succes, da hun hårdnakket fastholdt, at dem kan man altså ikke spise! Vi kunne jo delvis give hende ret :) Så den oplevelse har hun endnu tilgode...

mandag den 13. august 2012

Mormors gamle kommode

Da min mormor for ret så mange år siden flyttede hjemmefra som 16 årig (eller i hvert fald noget i den retning), fik hun denne kommode til at tage med. 

Og for fire år siden, da min bedstefar døde stod den tilbage i huset, da alle havde tage, hvad de ønskede... Jeg tænkte perfekt, den nupper jeg... Så kom Alberte til verden og den blev malet hvid og lyserød, fik nye greb og fyldt med tøj. Men der gik jo ikke lang tid, før tøjet fyldte for meget og legetøjet overtog gulvpladsen - Ak! Så det sidste år har den stået i legehuset, men det er synd for kommoden, den har ikke godt af fugten og får en masse skrammer.

                          

Jeg ville i bund og grund ønske, jeg havde evnerne til at male den en fiks og frisk farve og så trylle lidt med noget tapet - I ved som, der er så mange, der gør her inde - men jeg kan allerede nu fornemme, det vist aldrig rigtig bliver godt. Og så er der lige det med pladsen, det er nok det afgørende - hvor?

Så spørgsmålet er skal, skal ikke give den væk? - Til en, der kan trylle!

lørdag den 4. august 2012

En skøn dag...

I dag har bare været en skøn dag... traditionen tro holder vi fætter/kusinefest (inkl. mostre, onkler og børn) den første weekend i august - i år hos os! 

Vi overrender ikke hinanden de resterende 364 dage om året - så i dag er bare så... dejlig.  Masser af mad (da jeg tilsyneladende er overraskende dårlig til at disponere indkøb og kokkerering til 21...), børn der bare leger og leger og leger, og pandekagebagning i eftermiddagens eneste byge!


Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...