Traditioner...

Jeg er til traditioner, mange traditioner og (næsten) alle traditioner... Så her til aften har den stået på bagning - og en liflig duft af kardemomme spreder sig i nabolaget, for bager med døre og vinduer åbne, skal have mest muligt ud af disse lune aftner. Jeg har nemlig netop hørt til min store fortrydelse - at kulden kommer over landet igen (lad os nu se, hvor galt det kommer til at gå...).

Opskriften har jeg fået af min far, som han benyttede, da han var hovmester og sejlede for J. Laurtizen. Så trods jeg i opskriften har husket mig selv på, at en halv portion er nok, står jeg nu med hveder til at bespise en hel besætning ombord på Balkan Reefer.

Opskriften er så nem, så nem - og formentlig ikke så forskellig fra alle andre - men god det er den med garanti!




40 store hveder:

½ l. mælk
½ l. vand

125g gær
150g sukker
150g marg.
10g. salt
2 æg
kardemomme

Bland det hele sammen og put mel i efter behov...
Husk at sætte bollerne tæt sammen, de skal helst vokse sammen, så de siden kan brækkes fra hinanden.

Dejen skal hæve to gange - i min fars oprindelige opskrift skal de, bollerne, når de er formet hæve på plade over en gryde med kogende vand. Jeg snyder, stiller ovnen på 50 grader, og lader dem hæve der.

Bages ved 200 grader til de er gyldne.

Frk. Eviglad på sit rabarberblad

Jeg har lagt lidt brak de sidste par dage... så det endte ud med Frøken Evigglad - straks hun havde fået øjne, var hun væk og af alle steder, fandt jeg hende her i rabarberbedet (Ja, hvor ellers kan man fristes til at spørge) :)

Opskriften er fra denne bog Hæklede dyr af Maja Hansen, tjek også de hæklede historiske personer på hendes blog. Måske min årsplan i historie ser en smule anderledes ud efter sommerferien - "Frem med hæklenålene unger, i dag har vi om Napoleon!"

Lørdag

Uhm salte mandler...
Så nemt, at man jo bare ikke kan lade være!

HAY lagersalg...
Kunne bare ikke lade være!

Håber aldrig hun lader være...

Mission rabarber

Rabarber og jeg har længe haft et lidt anstrengt forhold til hinanden... Jeg er vokset op med rabarber, mange rabarber, måske endda lidt for mange - eller i virkeligheden bare alt for meget saft! Men nu får de en ny chance  - sidste år havde en veninde bagt tærte, og det gik op for mig, at vores (mit og rabarbernes) had/kærlighedsforhold vist indebar knap så meget foragt som tidligere... Og helt overbevidst om, at de skulle have en ny chance, blev jeg for en måned siden, da Karina havde lavet en skøn kompot.

Så ind gik jagten på rabarber, både til haven, men også til den mere akutte trang. Og jeg havde forlængst glemt, at da vi for 5 år siden købte hus, og rabarberne endnu ikke var velkomne i min have, fik min søster dem - der nok endnu ikke er kommet sig helt over sit anstrengte forhold. Hurtig var hun i hvert fald til at sende dem retur... Så nu er der rabarber i haven og kompot i glasset.


Jeg tror rabarber går en ny renæssance i møde - om ikke andet så her på matriklen!

Det er forår, alting klippes ned...

  

Der skal ikke være nogen tvivl om, at hver årstid har sine fortrin... og foråret har nogle af de smukkeste.



Som Benny Andersen så fint har skrevet... Det er forår, alting klippes ned og imens vi venter på vores forholdsvise nye staudebed kommer op, står disse og spreder glæde. Min egen personlige favorit er pinseliljen - hvad er din?

Lykken er...

...at slå med en pind i en vandpyt!

...at fodre brenerne!

...at kaste blade op i luften!













...at dufte til anemoner med mor! 

...at fægte med far! 

Lykken er en tur i skoven...

Farverige æg

Æg - grønne, gule, blå, prikkede og med kaniner... (på bagsiden)

Påskeferie, når ferie er bedst... Berte er nu blevet så stor, at påskepynt er noget, vi kan sidde og hygge os med sammen.

"Har lavet gave til dig mor"

Nu bugner hjemmet af malede æg og en stolt tøs - der er helt klar over, at dem har hun lavet!