søndag den 25. august 2013

Ferie i Børnely








 
 
Netop hjemvendt efter en skønne ferie i mine forældres sommerhus på Mols - der findes intet bedre steder at tilbringe sin ferie!
 
Det fine træskilt er fra mine bedsteforældres hjem v. Århus - og hvor passer det fint til sit nye hjem...
 
Vi brugte tiden på at kaste sten i vandet, bygge sandslotte selvfølgelig med den obligatoriske vandgrav, jagte mejetærskere, plukke brombær (der nu er omdannet til 3 fine glas marmelade) og lege... bare lege alle de lege en 3 årig nu kan finde på, og det er ikke så lidt endda :)
 
Og heldige var vi, da vi besøgte noget familie, der netop i samme stund var ved at køre halm ind, så dagen blev beriget med en traktortur! I morgen venter hverdagen igen for mand og barn - mor her har stadig barsel og glæder sig til besøg af en kollega...

fredag den 16. august 2013

Dyr i køkkenet...

 

...og så endda eller måske skulle man sige - heldigvis den vilde slags!

Melmand, Marty, Alex og Gloria - hvis I synes det klinger lidt hen ad Madagaskar, ja så er det ikke helt forkert! Det er netop det, legen går ud på. I morges besteg de køkkenbordet ved hjælp af samtlige skuffer. 

Hvor er det skønt at have et barn med en god fantasti... Her i huset blandes alle lege, f.eks. kommer Røde (Cars) jævnligt dukkehuset til undsætning ved de gentagende ildebrande, der tilsyneladende hærger den del af værelset. Og de små porcelænsfigurer af Fedtmule og Pluto leger gemmeleg på savannen med resten af slænget fra Madagaskar. Bamse og kyllinge, ja de er slet ikke til at styre... 

søndag den 28. juli 2013

Sommeren 2013

Sommeren 2013 - startede med at lillebror kom til verden!

Theo, eller Thero, som Alberte kalder ham - ja de bogstaver kan volde lidt problemer :)
Så er nu mor til 2 en lille lækkermås og en stolt stor storesøster! 

I morgen venter børnehaven igen og lillebror skal vises frem... Sammen med de andre ferieminder!






fredag den 5. juli 2013

Blomster i børnehøjde

Endelig blomstrer de... Alle de skønne blomsterfrø Alberte strøede tidligere på året. Hendes blomster - hendes have! Men for os alle at nyde...




onsdag den 26. juni 2013

Tålmodighed


Jeg ved det... Det var i går, jeg lavede indlægget om sengeranden til lillebror, og i går jeg skrev om tålmodigheden, det kommer til at kræve fra min side at få den færdig!

Det er i dag tvivlen allerede melder sig... At klippe og 'klistre' er sådan set meget nemt at gå til, men bliver næsten allerede nu frustreret over tanken om, at det hele skal sys.... Men ud over det er jeg nu meget godt tilfreds med motiver og farver.

tirsdag den 25. juni 2013

Til lillebror


Der er nu ikke længe til lillebror melder sin ankomst - forhåbentlig... Jeg havde ellers besluttet mig for ikke selv at sy en sengerand denne gang, men så var det jo, jeg så 
denne her, slet ikke til at stå for.

Motiverne har min søde veninde, Karina, lavet... Så nu er det bare med at komme igang og håbe tålmodigheden holder helt til enden!

fredag den 21. juni 2013

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...