tirsdag den 9. oktober 2012

Forestil dig...

...et billede af jordskokker, spidskål, kartofler, dild, estragong, bacon, fersk kylling, torsk, æg og en halv indkøbsliste mere fra Go'morgen Danmarks madplan. Et sådant billede burde der have været her! Men nu skete der så det, at alle indkøbene ligger i køleskabet, fryseren og diverse skabe, inden jeg kom i tanke om et billede.

For et par år siden forsøgte vi os med en anden madplan, der var en stor succes i 3 uger, men så kom retterne bare til at køre i ring.

Åh, bare tanken om ikke at skulle handle ind hver dag... ja, det behøver man jo heller ikke gøre, selv om man ikke følger en madplan, men sådan er det altså bare ikke her hos os. Og totalt ustrukturerede indkøb er på ingen måde økonomiske, og så er der jo bare bonusen med nye retter og måske lidt sundere end - "Hjælp jeg står i Rema 16.55, hvad skal vi have?"

Så velkommen madplan - håber, du er kommet for at blive!

2 kommentarer:

  1. Ja som du ved Christina er det næsten det samme hos os... Og det er altid når vi har allermest brug for den madplan at den ikke eksisterer:-) Og når vi har en madplan holder det også kun ca. 3 uger...

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, vi har på visse områder rygrad som en mus...

      Der har simpelthen allerede været bonus! Der var i første ret mad til to dage WUHU! 'Rester' det kender vi normalt ikke til her i huset...

      Slet

Tak, fordi du gav dig tid til at kommentere på mit indlæg - det sætter jeg pris på.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...