Gæt en panda...

Der er nu nogle uger siden, denne lille panda indtog vores hjem... kostumet var længe undervejs, mest af alt fordi jeg simpelthen ikke kunne tage mig sammen!

Men lykken var gjort - Alberte blev en panda - "...også på kinderne!" og vandt faktisk bedste udklædning. Så det viste sig at være besværet værd - for helt ærlig, pels det er da noget "#¤!!%&¤ at sy i...

Næste år vil hun være frø!

Fredag og forår

Fredag er bare dejlig - uanset hvilken fredag, der er tale om...

I  dag kom jeg hjem til mand og barn, der var i fuld vigør med træ, økse og trillebør - "Vi skal lave bål!"

Og ja hvorfor ikke - begge var i hvert fald enige om, at vejret i dag var da lige til en pølse på terrassen :)

Jeg elsker disse, de første forårsdage - så længe ventet, netop som vi i november længes efter den første sne! Jeg elsker sol og varme, men må derud over nok desværre tilstå, at udeaktiviteterne er det primært manden i huset, der stå for - så kære dejligt dig, tak for bål, drager, sneboldkampe, havearbejde alt sammen med vores skønne, dejlige spralbasse. Tak, for du lærer hende glæden ved naturen og alt, hvad den indebærer - uanset vejr og vind.

Forårsbebudere

Se, hvad jeg fandt i dag... Det er da lige til at blive rigtig glad af - og så på sådan en rigtig grå og kedelig fredag! Så tænker, at når huset er ryddet og rent (jep det har været en af de uger!), skal der vist friske blomster indendøre. Så kan vi jo altid fejre, det er 1. februar, og at der kun er en vintermåned tilbage og heldigvis den korteste. 

Lørdag, når lørdag er bedst

"Vi holder fri i dag..."

Vi er gode til at hygge, sådan rigtig gode til at hygge! Med dynen i sofaen, moslen i sengen, gemmeleg og spil. Men med hygge forbindes allerede i en alder af tre år - mad eller i hvert fald det, der ligner :)

Julegaven på mit arbejde var en fuglekasse indeholdende, chokolade, karameller og glaspynt - men da ingen af os er til rigtig mørk chokolade, tryllede vi det om til varm chokolade. Fuglekassen er forlængst omdannet til en støvleknægt - for sådan en var Berte-pigen nødt til at eje, hvordan skal man ellers kunne få sine støvler af!

Boller bare fordi...

...og så forsøgte vi at introducere muslinger for tøsen - ikke nogen sønderlig stor succes, da hun hårdnakket fastholdt, at dem kan man altså ikke spise! Vi kunne jo delvis give hende ret :) Så den oplevelse har hun endnu tilgode...

Duften af jul

Hvert år til jul laver jeg brændte mandler - resultatet er lige spændende hvert år :) Jeg bryder mig ikke om dem, hvis de får så meget, at karamellen bliver helt blanke, men sukkeret skal alligevel være smeltet og ikke alt for knasende - ja, ja, vi har alle vores særheder...

I år er en helt anden version - min veninde var i sensommeren et smut i Australien og bragte med hjem alle materialerne til brændte mandler a la Australia. Så ikke mandler i år, men en ny slags nødder, jeg ikke har smagt tidligere, minder lidt om paranødder, men sødere. Sukkeret tilføjet vanilje og kanel - jeg siger jer, der dufter som aldrig før af jul i det lille hjem.

Fra Klabautermanden

Vi har hygget... sådan rigtig hygget de sidste par uger med gran, julepynt og snolder! Så meget, at det ikke er blevet til et eneste indlæg! Så hermed lidt julestemning fra vores lille hjem.

Julestrømpen lavede jeg til Alberte, da jeg var hjemme på barsel - materialerne er købt på nettet fra USA. Det tog så lang tid at få den færdig, at det var godt, der gik flere måneder, inden jeg skulle se på den igen :) Men nu er jeg ret stolt af resultatet, og dagligt benyttes den af julemanden - der her i hjemmet er den glade giver.

For et par år siden var en rigtig nær ven udstationeret for FN i Golanhøjderne og medbragte denne fine udskæring med hjem fra et besøg i Betlehem (eller var det Jerusalem) - uanset sætter jeg stor pris på den. Nu gør vi os parart til at sende ham afsted igen - denne gang til Afghanistan, mit hjerte hamrer afsted, og jeg har ondt i maven, men han gør verden et bedre sted - det er jeg nødt til at tro på!

Muse-trappen, sådan i bogstavligset forstand, har jeg fået af Karina - sådanne mus er velkommen her hos os... ellers skal alle former for kravl af den art vogte sig.

Sidste juleminde er det ældste - da jeg var barn sejlede min far for rederiet J.Lauritzen. To gange var jeg afsted med ham og min mor, første gang til Mellemamerika anden gang til Mellemøsten under golfkrigen. Fra tiden husker jeg kun brudstykker, som hvor vi sad i messen og spiste, i hvilket skab sodavandene stod og så historien om klabautermanden! Kim, der var første styrmand (tror jeg), og min første store forelskelse :) fortalte historien om klabautermanden: På Broen i skabet længst til venstre, der holder han til, skibets julemand eller nisse om man vil - ingen har nogen sinde set ham, men han vover sig ud søndag formiddag kl. 10, når alle er til gudstjeneste...

En dag lå dette julehjerte flettet af søkort, farvelagt med tuds og fyldt med slik til mig: "Glædelig jul  - Fra Klabautermanden..."

Argh, men altså...

Er indledningen på dette tvedelte indlæg.

Argh, men altså den sidste måned har været - lige til at rive ud af kalenderen! Eleverne har været... en udfordring er vist den politiske korrekte betegnelse. Internettet har haft sin helt egen vilje, der på ingen måde har båret præg af at være samarbejdsvillig og ikke nok med det, fik det vaskemaskinen med på sit lille oprør! 

Og så til den anden del...

Argh, men altså er hun ikke skøn, min lille 3. årige, hvis yndlingssang er "Bertes fødselsdag" og pt. bruger hun en masse tid på at pynte det imaginære juletræ, hun dagligt fælder ved opvaskemaskinen for at plante det midt i stuen, hvor der bedre er plads til at danse om det...